Formørkelse eller fornyelse

Solformørkelsen 21. august fejrede amerikanerne allerede i juni måned med et frimærke, som man ikke skal lægge ud i solen for længe, hvis man vil se det oprindelige mærke. 

 

af/Otto Kjærgaard

Igennem de sidste år har det været Østrig, der har været kendt for bizarre eksperimenter med frimærker. Vævede frimærker, keramiske, på glas, hæklede – you name it, they have got it.  USA kaster sig nu ind i konkurrencen ved at anvende termokemi.

I anledning af den totale solformørkelse, som vandrede hen over USA fra vest mod øst, fra Oregon til South Carolina, 21. august, valgte man at udgive et frimærke 20 juni. Faktisk er det to frimærker i et trykt med en termokemisk tryksværte. Termo har noget at gøre med temperatur, jvf. termojakker.

Venstre mærke er således, som man får mærket udleveret med et billede af den totale solformørkelse, dog ikke af den amerikanske, men et billede taget af astrofysikeren Fred Espenak i marts 2006, da der var solformørkelse i Libyen. Placerer man nu sin tommelfinger på den sorte måne og varmer den op, vil det sorte forsvinde, og man vil se en oplyst måne i al sin vælde. Varme får den sorte farve til at forsvinde, men den vender tilbage, når mærket afkøles igen.

Termokemisk farve er ikke en ny foreteelse. De, der er gamle nok, kan måske huske, man engang kunne få en kuglepen med billede af en dame i en sort bikini. Vel opvarmet i hånden forsvandt bikinien. Den havde vi drenge i skolen meget fornøjelse af, så USA får vel sagtens fejret formørkelsen, men en fornyelse er der vel ikke tale om.

 

Læs også

Vidste du at man kunne komme i fængsel hvis ens barn forsømte skolen?

Hvis ikke, så læs engang indholdet af dette brev der er sendt fra Gjerrild Hemmed …

Seneste nyerhvervelse til mit Anholt eksponat

Det er godt at have gode venner, også når man samler Posthistorie.For nyligt har jeg …

Aarhusvej som den så ud i 1911

Et andet af postkortene fra postkortets dag i lørdag er dette der viser Aarhusvej set …

COOKIE & PRIVATLIVSPOLITIK

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Vi bruger primært cookies til trafikmåling, log ind og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies