Hotel Skandinavien

Foto af Hotel Skandinavien fra Grenaa Bys historie

Nytårsnat brændte en af de gamle og historiske bygninger i Grenaas bymidte, Hotel Skandinavien Torvet 11.

I Grenaa Bys historie skriver Carl Svenstrup om ejendommen.

Hotel Skandinavien

Torvet nr. 11 (Skandinavien) matr.nr. 145 m.m.

I de ældste tider hørte grundene, hvor nu Hotel Skandinavien og Andels-banken ligger, sammen og udgjorde ejendommen brandfors. nr. 5. Men længe forinden der var tale om nogen brandforsikring, eller for at betegne det nøjere omkring å r 1700, lå her skipper Michel Bangs Gård, der nedbrændte ved en ildebrand omkring ved århundredskiftet, og som endnu i 1707 lå hen som Michel Nielsen Bangs øde og afbrændte plads. Den solgtes i 1712 til Jens Sørensen Fævejle, der ejede næst nærmeste gård (altså nuv. købmand Skovs).

Da skødet er typisk for den tid, da mange mennesker ikke kunne skrive deres eget navn, og da derfor Handelen afsluttedes på tinge og retten formulerede og udfærdigede skødet, skal her for en gangs skyld som en prøve meddeles et sådant skøde som helhed, dog med nutids retskrivning og med anbringelse af skilletegn, alt for at lette forståelsen.

Tingbogstilførelsen lyder:

Mandag d. 15. febr. 1712. For retten fremkom velagtbare og for  standige mand Michel Nielsen Bang og offentlig her for retten bekendte og tilstod, at han med sin og hustrus velberåde hu, vilje og samtøkke havde solgt og afhændet, som han hermed sælger, skøder og aldeles af  hænder fra sig, sin hustru og deres arvinger et hannem tilhørende gårds rum og byggeplads og ejendom (NB: Det betyder her ikke bygning, men grund. – C. S.), beliggende på den østre side af Kirke-Strædet her udi Grindåe, næst norden for Rasmus Madzen Molses og Jens Sørensen Fæveiles Haugested og ejendom og vesten for besagte Rasmus Madzen Molses Hauge og ejendom, item sønden for Anders Christensen Skræders nuiboende hus og ejendom – i sin længde og bredde efter derpå udgangne forrige skøders og adkomsters formelding til velfornemme Jens Sørensen Fæveile, borger og handelsmand her i byen, hans hu-stru og deres ar vinger for et frit køt køb til evindelig eje og ejendom. Og kender sig hermed af bemeldte Jens Sørensen Fæveile for samme gårdsrum, byggeplads, haugested og ejendom at have annammet og oppebåret betaling og fuld værdi efter sin vilje og nøje i alle måder, så han takker han nem godt derfor og tilstår, at han, hans hustru eller deres arvinger herefter ingen lod, del eller rettighed haver til eller udi forbesagte gårdsrum, byggeplads, hauge eller ejendom, ved hvad navn haves kan, men Michel Nielsen Bang og hans arvinger at hjemle og forsvare Jens Søren sen Fæveile og hans arvinger forskrevne, nu af købte ejendom, ydermere forsikrende, at hvis det enten alt eller noget deraf Jens Sørensen Fæveile eller hans arvinger ved nogen proces eller rettergang formedels van hjem mels skyld skulle blive fravunden, Michel Nielsen Bang eller hans ar vinger da at restituere, hvad hannem i så måder kunne blive fravunden og i alle optænkelige måder holde hannem og hans arvinger dette køb uden skade eller skades lidelse. Og står de nu begge med hinanden her for retten til vedermål og med hånds itagelse for en siddende ret tilstår dette skøde af retten at blive udfærdiget og på alle sider, som ind ført er, uryggelig holdes skal, hvorefter da Jens Sørensen Fæveile et lovligt tingsvidne var beskreven begærende,

Man lægger mærke til, at ingen købesum nævnes. Det er typisk for datidens skøder og står formentlig i forbindelse med stempelafgiften, der i nogen grad har rettet sig efter sum men. Der gik endnu et halvt århundrede, forinden. der udgik en kgl. befaling om, at købesummerne skulle anføres. Ganske umiddelbart efter denne handel må køberen være død og hans enke ægtede, som tidligere er meddelt heri, Christopher Ovesen Broch, og det er formentlig ham, som lod opføre en ny bygning, bestående af en 15 fags længe til gaden, hvoraf der iflg. byens første brandtaksation var beboelse i de 10 fag i den ene ende, medens resten var stald, port og lade.

Den tilhørte Brochs familie i mange år. Efter Christopher Brochs død boede hans enke her en lille tid, men forresten var huset mest udlejet til byens skiftende kapellaner, for hvem beliggenheden lige ved kirken var meget bekvem. Således nævnes Jacob Steenstrup her som lejer i 1770erne og Jens Kirkeby i 80erne.

Efter Mdm. Brochs død tilfaldt huset hendes søn Hans Kleitrup Broch og efter hans død købtes det af den forhen omtalte Ove Broch.

Da der ikke knytter sig særlig interesse til de første af de følgende ejere, nævnes kun rækkefølgen. 1801 efter Ove Brochs død solgtes til Søren Sørensen Bødker, hvis enke ægtede Johan Hansen, der oprindelig var bødkersvend hos hende, men som senere blev en meget kendt mand som købmand, brændevinsbrænder m.m., 1807 apoteker Dahl, 1821 N. Jacobsen, 1827 smed Jens Larsen, i 1851 delte dennes enke ejendommen i to dele. Hendes søn Lars Larsen fik den søndre del, medens datteren, der var gift med en Poul Petersen, fik den nordre del, altså i hovedsagen, hvad nu tilhører Hotel Skandinavien, 1857 skomager J. C. Thylstrup, 1861 værtshusholder A. Andersen.

Andreas Peter Andersen

der var født i Kastbjerg Sogn 22. oktober 1829 havde allerede i 1858 løst borgerskab. I ’’Grenå Avis meddeler han nævnte år, at han fra 1. april etablerer sig med Nyt værtshushold i sin bopæl på Torvet på den østre side af kirken.

Andersen forstod at få sving i foretagendet, og hans flittige annoncer lader os følge dets skæbne.

Et par år efter begyndte han at af holde dans i lokalet om søndag aftenerne om vinteren, og sommeren efter indrettedes keglebane i haven. Det blev efterhån den mode, at byens beværtninger fik keglebane.

Det var i de dage en yndet forlystelse for byens og omegnens folk at foretage skovtur til den nærliggende Enslev Skov. Og det ses i Aviserne, at Andersen ved sådanne lejligheder havde beværtningen deroppe. ja, der er endog adskillige lejligheder, hvor Andersen selv ar- Gæstgiver A. Andersen. rangerede festen på egen risiko.

I byens anlæg, som dengang kun bestod af det stykke, som vi nu kalder det gamle anlæg, fandtes en lille pavillon. Den havde Andersen i mange år, dels i forpagtning, dels i eje, og der var servering om aftenen og enkelte dage om eftermiddagen i sommermånederne.

I 1863-64 ombyggede Andersen hele bygningen på Torvet og opførte bagved, i haven, en Dansesalon. Ganske morsom er en annonce fra september 1863 om, at der i denne afholdes Georginebal, som begynder kl. 4 eftermiddag. Entreen er 2 mark for en herre og 1 mark for en dame. Annoncen ender således: NB. Kun velklædte personer tilstedes adgang.

Det er på denne tid og formentlig som følge af ombygningen, at Andersen giver det navnet Hotel Grenå. Den store nabo på torvets modsatte side, J. N. Winding på Hotel Dagmar, foranstaltede nu og da ved højtidelige lejligheder festlighed med fællesspisning. Andersen ville ikke stå tilbage, og det ses, at han f.eks. i 1862 holdt en sådan Festlighed på kong Frederik VII fødselsdag. Avisen skriver bagefter derom: Hs. majestæts fødselsdag igår (6. oktober) blev her fejret med sædvanlig flagning både i

byen og ved havnen. I aftes var der ved værtshusholder Andersen arrangeret en soupe, hvor embedsmænd, kjøbmænd og håndværkere i den gemytligste og hjerteligste stemning rakte hinanden hånden med ønske og løfte om i fremtiden ret ofte at afholde lignende sammenkomster, der visselig også ville tjene til at ophjælpe det selskabelige liv i vor trivielle lille by.

Ja, endogså længe efter kong Frederiks død kunne hans fødselsdag give anledning til en sådan selskabelig spisning, således som det ses af en annonce fra 1868, hvori meddeles, at højsalig kong Frederiks fødselsdag foranstaltes et festmåltid på hotel Grenå kl. 6 aften. A. Andersen.

Ved den fornævnte ombygning var hotel Grenå bleven opført i 2 etager. Den nystiftede borgerforening fik i nogle år lokaler i Sals Etagen og havde søndag, tirsdag og torsdag klub der. Og i salen lod Andersen afholde offentligt maskebal og musikalsk underholdning, f.eks., som avisen meddeler, af F. Altenburgs selskab. Det må formentlig have været det samme selskab, som senere blev meget kendt som cirkus.

Økonomisk må det i midlertid have knebet Andersen at få balance, thi pantebøgerne viser, at allerede i 1870 blev der gjort udlæg i ejendommen til fordel for købmand C. J. Momme. I en årrække var den på forskellige hænder, bl.a. Julius Højmarks, og det er vistnok ham, som opfandt navnet Hotel Skandinavien. Andersen havde i mellemtiden dels vognmandsforretning, dels beværtning, hvor nu P. Andersen bor. Men han kom dog senere tilbage til sit gamle hotel, og først i 1889 ophørte han dermed og overdrog forretningen til Esben Rasmussen, der samtidig købte ejendommen af den daværende ejer, for pagter A. Kruse.

Andersen var gift med Nicoline Marthinus, en datter af naboen, murermester N. C. Marthinus. I sine sidste år levede han som ejendomsmægler og døde i 1898.

I hotellet kom en række hurtigt skiftende ejere: 1892 M. Andersen fra Viborg, 1894 N. O. Thygesen, 1902 M. Kjærulf, af den kendte helsingørske familie. Han havde ved siden af sin hotelvirksomhed i en årrække håndværkerforeningens pavillon i Anlæget i forpagtning.

Kjærulf døde her i 1916. Hans enke solgte hotellet til A. Bilde. 1929 K. D. Ahrens. 1931 Rasmus Jensen.

Vi er sikkert mange Grenaaensere, der som jeg har nogle år på bagen vil have mange minder fra denne bygning, både i forbindelse med Egekroen og Lars Theil der her åbnede byens første supermarked.
For mit eget vedkommende var det også her, jeg for første gang var med mine forældre i biografen “Kino”.
Så må vi bare håber at byens vise mænd, når der engang skal opføres en ny bygning på stedet, vil pålægge en evt. bygherre den klausul, at det skal være en bygning der passer ind i bybilledet og ikke en rædsel som den der blev opført hvor glarmester Roses ejendom lå.