FORSIDE / Grenaa Post- og Byhistorie / Så lykkedes det endelig.

Så lykkedes det endelig.

Endelig lykkedes det mig at overtale min ven Bjarne, til at lade dette dejlige postkort indgå i min samling af postkort fra Grenaa.
Da jeg kun har kendskab til dette ene eksemplar af postkortet af dampskibet ”GRENAA”, har jeg valgt at acceptere, at det er lidt fugtskjoldet.

Et selskab ved navn “Fornæs” indledte 6. oktober 1918 sejlads på ruten Grenaa-Hundested-Frederikssund med dampskibet “Grenaa”. Der var afgang fra Grenaa på ulige datoer.
Sejladsen blev indstillet allerede 28. december samme år. Der var i “kølvandet” på 1. Verdenskrig problemer med at skaffe kul til skibet. Og kullene var tillige meget dyre. Ophøret af sejladsen var ment som en pause, men mig bekendt blev ruten ikke genoptaget.

En anden af mine god venner Asger Christiansen, har sendt mig følgende sammenklip fra Grenaa Folketidende og Dagbladet Djursland:

Den 13. september 1918 Til den nye overfart Grenaa-Frederikssund har selskabet købt Øresundsselskabets skib ”Landskrona”, der bliver omdøbt til ”Grenaa”. Skibet bygget i 1884 er på 193 bruttotons. Den planlagte fartplan: der sejles fra Grenaa kl. 24, ankomst til Frederikssund kl. 05, så man kan nå morgentoget til København. Der ankommer man lidt før kl. 11. Op ad formiddagen sejles videre fra Frederikssund til Hundested. Selskabet stiler mod en aktiekapital på 350.000 kr. 

Den 06. oktober 1918 Selskabet ”Fornæs” indleder sejlads med skibet “Grenaa”, der har plads til 200 passagerer og der kan redes op til 50 på køjepladser. Der overføres ikke biler. Sejlads fra Grenaa på ulige datoer. Skibet ”Helgenæs” fra Århusbugtens selskab er tillige lejet, indtil man selv anskaffer endnu et skib.

Den 08. november 1918 Rederiet ”Fornæs” har inviteret til pressetur København-Frederikssund-Grenaa. De inviterede er 20 journalister og rigsdagsreferenter samt folketingsmedlem Pedersen-Nyskov. Ankommet til Grenaa er der frokost på badehotellet. Til stede er også driftsbestyrer Hougaard fra Gjerrildbanen. Man spadserer derefter til Vestbanegården, hvorfra der køres med særtog til Gjerrild med besøg på Benzon. Turen er arrangeret i håb om at skaffe turister til Grenaa og Djursland.

Den 15. december 1918 I ugen op mod jul er der anmeldt over 100 passagerer til hver af skibene Hundested-Frederiksund-Grenaa, ligesom der i omvendt retning er anmeldt adskillige. Der er rettet henvendelse til DSB om at lade et tog løbe fra havnen til de to tidlige morgentog og et til havnen om aftenen med passagerer. DSBs Generaldirektorat har afvist ansøgningen. Når jernbanen har en rangermaskine i Grenaa, ville det være let at efterkomme dette beskedne ønske. Det er jo kun et øjebliks sag at lade maskinen løbe til havnen med nogle få vogne. Nu tvinges de mange passagerer til at gå den lange vej i mulm og mørke, tilmed måske i dårligt vejr.

Den 28.12.1918 Med turen i morgen fra Grenaa ophører dampskibet “Grenaa” med sejlads, foreløbig i et par måneder pga mangel på kul. Genoptages, når der er bedring i kulsituationen.

Dampskibet “GRENAA” der besejlede ruten Grenaa – Hundested – Frederikssund, en rute der kun bestod i 83 dage.

 

 

Læs også

Havnevejens Skole

Havnevejens Skoler (i dag Havneveje 127) bygningen her er fra 1902. Bygningen rummede i 1960-erne …

Dengang der var tog til tiden i Grenaa og Odder

Nu medens alle, både i Grenaa og Odder, stadig går og venter på at letbanen …

Ny stor opdatering

Så har jeg igen opdateret min filatelistisk database, med nye titler på artikler fra filatelistiske …

COOKIE & PRIVATLIVSPOLITIK

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Vi bruger primært cookies til trafikmåling, log ind og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies