I 1913 afholdtes i den gamle realskole i Lillegade “Dansk Uge”,
med udstilling og arbejdende stande fra en lang række af de lokale forretninger og håndværkere.
Udstillingen indledtes med et optog igennem byen med udgangspunkt fra Torvet.
På det viste postkort ses optoget oppe på torvet, inden det gik igennem byen, med afslutning ved realskolen Lillegade 48.
På billedet ses:
Optog for Dansk Arbejde. Orkestret fra venstre:
- Henrik Bager, gårdejer, vognmand, musiker
- N.P.Josiassen, redaktør, landstingsmand
- A. Andreassen, musikdirektør
- Helenius Jensen, sadelmagermester
- Poul Kejser, maler, kroejer, papirhandler – Balle
- N. Petersen, musikdirektør
- Kannegaard – Balle
- Niels Udengaard, Maler, musikhandler, direktør
- Jens Jensen – Mørke
Drengen med den hvide bluse foran er senere malermester Charles Udsen, Grenaa, drengen helt til højre er Halvor Udsen, senere postmester i Nordborg.
Pigerne på vognen er søstrene Anna og Louise Udsen.
Drengene med bandarolerne er fra venstre: Johan Andersen og Charles Friis.
Til Hest: Poul Ilsø, senere købmand og Karl Staack Petersen. Med stor hat, senere borgmester J. Udsen1913
Kilde:
Grenaa Egnsarkiv
Se flere billeder fra den Danske Uge her