Fra København – Grenaa fra dag til dag – Ja, det var dengang

Landsporto brev af 1. vægtklasse sendt af L. Hilfling i København til Høivelbaarne Hofjægermester v. Benzon til Benzon 1872. Brevet er skrevet i København den 27/5 1872 og ankomststemplet med Grenaa ANT III den 28/5 1872.
Takstperiode landsporto brev 1. vægtklasse 1/4 1851—31/12 1874 = 4 sk.

København—Grenaa fra dag til dag
Efter at Hilfling mandag den 27/5 1872 har skrevet brevet, har han formentlig for at det hurtigst muligt skulle komme til Grenaa afleveret brevet direkte i postkassen på Det Forenede Dampskibsselskabs rutebåd ”Ørnen”, der samme aften kl. 7:00 afsejlede fra København til Grenaa, og hvortil det ankom tirsdag den 28/5 og returnerede tilbage til København samme dags aften kl. 7:00.
Ved ankomsten til Grenaa Havn er skibets postkasse på Grenaa postkontor, blevet udvekslet med en tom retur postkasse til turen Grenaa—København, og efter at havde tøm postkassen fra ”Ørnen” er brevet på Grenaa postkontor blevet ankomststempler med Grenaa ANT III 28/5 18xx. Grenaa ANT III kendes brugt uden de sidste to tal i årstallet i perioden oktober 1866 og frem til, at Grenaa får et LAP Ia stempel i juli 1874.
Det Forenede Dampskibsselskab besejlede her i 1872 ruten København—Grenaa med både dampskibet ”Ørnen” og ”Randers”, men ifølge annonceringen i det lokale dagblad Grenaa Avis, var det dampskibet ”Randers” der oftest blev benyttet. (Annoncen er fra Grenaa Avis den 26/5 1872)

 En alternativ måde hvorpå brevet kan være kommet fra København til Grenaa er, at Hr. Hilfling i København har kontaktet H. M. Petersen, der ifølge de daglige skibslister i Grenaa Avis med dampskibet ”Randers”, også anløb Grenaa Havn hver tirsdag med stykgods fra København for igen at returnerer til København dagen efter.
Men den første mulighed, med at brevet er kommet til Grenaa med Det Forenede Dampskibsselskab, er nok den mest sandsynlige, da selskabet fast hver uge annoncerede i Grenaa Avis med dampskibets ankomst og afsejling, hvorimod H. M. Petersens anløb kun kan ses ud af avisens daglige skibslister.
Reglerne for forsendelse af post med private skibe blev der først lovgivet om i postloven af 1851 § 13, ligesom der også kan henvises til Kurt Hansens bog ”Skibspost i Danmark i 1800-tallet” (Annoncen er fra Grenaa Avis den 28/5 1872)

Turen fra Grenaa til Benzon
Efter at brevet tirsdag den 28/5 er ankommet til Grenaa, har det overnattet her til onsdag morgen kl. 8.00, hvorefter brevet er befordret til Benzon med landposten på ruten, Aastrup, Hammelev, Sangstrup, Karlby, Voldby, Veggerslev, Benzon, Gjerrild, Brøndstrup, Rimsø, Villersø, Dalstrup og Dolme og tilbage samme dag, der var opretter med afgang fra Grenaa første gang den 8/5 1871.

Brevet der er skrevet af L. Hilfling i København den 27. maj 1872 til Hofjægermester Benzon til Benzon har følgende indhold:

Kjöbenhavn d. 27 Mai 1872.
Høiwelbaarne Hofjægermester v- Benzon
Jeg har bestilt den Bøffelskinds Ratline hos Jacob Holms og Sønner, men den kan ikke blive færdig før sidst i denne Uge, ieg ordeierer den afsendt enten pr. Dampskib, eller pr Post snarest muligt jeg har seet mig om efter de 30 Favne svære Kjæde til Moring og har også truffen en sådan, men da Prisen er alt for høj, nemlig 75 rd. har jeg ingen Kjøbt, kan det moske vente lidt, vil den mulgen kunne kjøbes for under det halve med Brændehandelen går det ordinæert jeg har endnu kuns solgt 2 favne til 12 rd. pr Favn.

Med høi Agtelse
Ærbødigst L Hilfling

Lidt om brevet og dets indhold
Ud fra brevets indhold er der ingen tvivl om, at Hilfling har haft nogle opgaver som han skulle løse for Benzon, nu hvor han alligevel var i København. Som det også vil fremgå i omtalen af Ernst Benzon herunder, så var hans store passion ud over jagt også sejlads, og at han i tidens løb ejede ikke mindre end tre skibe, alle bar de navnet ”Tumleren og  forsynet med I, II, og III det ene større en det andet.
I brevet nævnes der at Hilfling skulle bestille en ”Bøffelskinds Ratline”  hvilket er ”en line (tidligere oftest af slåede huder, nu alm. af ståltråd ell. kæde), som fører fra ratstammen til rorkvadranten ell. rorpinden, og gennem hvilken rattets drejning overføres på roret”, længere nede stå at han også skulle skaffe ”30 Favne svære Kjæde til Moring” der er ”en svær fortøjningsbøje, der anbringes mellem ankerkæderne”. Hilfling har tilsyneladende også skulle forsøge at sælge noget brænde Benzon, nu hvor han alligevel var i København, hvilket tilsyneladende ikke var gået helt så godt, da han kun havde fået solgt 2 favne til Rd. pr. favn. Benzon havde på det tidspunkt også en stor produktion af brænde fra skovene omkring godset.

Her følger lidt om hvem afsenderen og modtageren af brevet var.

Ludvig Hilfling
Han var af norsk slægt, men født på Falster i 1812 og flyttede til Grenå som sætteskipper i 1854. Han sejlede med en galease og havde mange fragter for konsul Momme I Grenaa, og senere for købmand Nobel, med hvem han var parthaver i jagten »Jensine« og senere i jagten »Håbet«.
Da fortjenesten i begyndelsen var ringe, og det kneb med udkommet, søgte han i 1859 beværterbevilling og indrettede en lille beværtning i forbindelse med sin bopæl på Strandgade 18 ved Grenaa Havn. Beværtningen blev passet af  hustruen, Caroline Marie, f. Michaelsen, der desuden også i samme stue drev en lille handel med kolonialvarer, som hun fik leveret, afvejet i poser og færdige til salg, fra konsul Momme.
Hustruen var meget yngre end Hilfling og overlevede ham i mange år. Hun var en i høj grad respektabel og dygtig kvinde, der på en anerkendelsesværdig måde drev den ikke altid lette bestilling at forestå en havnebeværtning.
Blev der for livligt, tilkaldte hun havnefoged, der havde myndighed som havnepoliti, og så blev de urolige elementer sat i havnearresten, som befandt sig i Søgade (nuv. nr. 10) i det gamle havnepakhus. Senere, da der kom telefon, så man ret hurtigt kunne tilkalde Grenå Politi, faldt dette bort. 

Ernst August Pyrmont v. Benzon 
Modtageren af brevet er Højvelbaarne Hofjægermester v. Benzon til Benzon. Han, Ernst August Pyrmont von Benzon, var besidder af Stamhuset Benzon ved Gjerrild fra 1840 til sin død i 1888. Han blev i 1849 gift med Charlotte Wilhemine Flindt. Ægteskabet var barnløst.
Stamhuset Benzon var blevet oprettet i 1829 af Ernst von Benzons far, Jakob von Benzon, hvor han købte resterne af det tidligere Grevskab Scheel af den Kongelige Kasse (Staten). Købet omfattede hovedgårdene Sostrup, Skærvad, Ørbækgård, Stensmark og Debildhede (Kristiansminde), og tilhørende fæstegods.
Tidernes ugunst gjorde imidlertid, at det i 1839 blev nødvendigt at frasælge flere af gårdene og tilhørende fæstegods. Stamhuset blev dermed reduceret til ca. 1/3 af det oprindelige. Kun hovedgården Sostrup med tilhørende fæstegods var tilbage. Det var situationen, da Ernst von Benzon, som 12- årig overtog Stamhuset, hvor hans mor, Christiane Albertine Wilhemine, født Flindt, var administrator indtil han blev myndig.
Mens Ernst von Benzon var besidder at Stamhuset blev der foretaget renovering af flere af hovedgårdens bygninger, og det ene af hovedbygningens trappetårne blev forhøjet med en ekstra etage, hvor der blev indrettet et observatorium. Med hensyn til gårdens arealer blev mange af de mindst frugtbare tilplantet, således at skovarealet blev øget fra 700 til 2.300 tdr. land.  
Samme år, som han døde, 1888 blev han udnævnt til Kammerherre.
Det gods, der blev overtaget i 1840 ved faderens død, var nok på flere områder blevet forbedret, men der var også lige et væsentligt punkt, som bør nævnes. Ernst von Benzons interesse for jagt og lystsejlads havde helt givet kostet mange penge. I hvert fald kan konstateres, at han i 1888 (igen samme år som han døde) søgte Lensnævnet om tilladelse til at optage et lån på 300.000 kr. med sikkerhed i Stamhuset. Anmodningen blev godkendt. (300.000 kr. var i 1888 et meget stort beløb). Lånet skulle anvendes til dels at dække privat gæld, men også anvendes til oprettelse af en apanage-fond på 100.000 kr. til fordel for hans søster Anne Marie de Mylius på Rønningesøgård. Familien de Mylius havde en meget anstrengt økonomi og var blevet sat under administration af myndighederne.
Efter Ernst von Benzons død opstod der tvist om, hvem der skulle efterfølge ham som stamhusbesidder. En farbror, Herman von Benzon gjorde krav på at skulle overtage, idet han med god ret hævdede, at der ifølge dokumenterne ved Stamhusets oprettelse, var bestemt, at mandlige efterkommere havde fortrinsret, og først når der ikke var flere mandlige slægtninge, kunne kvinder komme i betragtning. Der førtes retssager ved alle tre instanser, men Herman fik ikke medhold. Han måtte af økonomiske årsager selv procedere i retten. Modparten havde midler til at kunne hyre dygtige sagførere, og det var muligvis en af årsagerne til sagens udfald. Så derfor blev det Ernst von Benzons søster Albertine von Benzon, der overtog titlen som stamhusbesidder. Efter hende blev søsteren Anne Marie de Mylius besidder.

Efterskrift
Til slut kan da lige nævnes, Det Forender Dampskibsselskab fra den 7. november 1872 ændrede sejladsen mellem København og Grenaa således, at farten fra nævnte dato overgik til dampskibet ”Ydun”, og at sejladsen herefter blev med afgang fra København til Grenaa torsdag aften. Kl. 7:00 og med afgang fra Grenaa til København fredag eftermiddag kl. 4:00.