Hvad man kan få ud af et brev til lille “Anna”

Det viste brev der er sendt til Frk. Anna Petersen adr. Postføre Petersen, Havnevejen Grenaa og så vidt jeg kan se er det sendt den 12.3.96.
Anna Petersen var datter af Postføre Petersen (Post Peter), og grunden til at brevet er sendt til Havnevejen i Grenaa er, at ”Post Peter” der havde fast bopæl på Anholt hvor han ejede et hus, på grund af de dårlige landingsforhold på Anholt før indvielsen af Anholt Havn i 1902, om vinteren sammen med familien boede i en lejlighed på Havnevejen ved Grenaa Havn, og hvor datteren der var født den 8. februar 1884 og døbt Anna Martine Elisabeth Petersen, og altså på dette tidspunkt var 12 år gammel, om vinteren gik i Havnevejens skole ved Grenaa Havn.
Post Peter der besejlede ruten Grenaa – Anholt i 27 år, fra 1. august 1885 til 1. august 1912, besejlede i de år ruten med i alt frie forskellige både. De to første havde begge navnet ”De to fættere”.
De to sidste der begge efter ”Post Peter” og hustruen Bodilde’s eneste datter Anna Martine Elisabeth Petersen, blev navngivet ”Anna Elisabeth”.
Den første ”Anna Elisabeth” en galease var en ren sejlbåd, anløb den 15. august 1898 Grenaa Havn for første gang, og den 17. august sejlede den sin første tur på ruten Grenaa- Anholt.
Samtidig med indvielsen af Anholt Havn i 1902, kunne man i Grenaa Folketidende læse at øen igen ville få en ny postbåd til sejladsen mellem Grenaa og Anholt, og at den ligesom den forrige skulle bygges på Kofoeds Værft ved Fakse Ladeplads, og at den også ville blive navngivet ”Anna Elisabeth”.
Den nye postbåd blive udstyret med en ”Motor på 20 Hestes Kraft og med Hjælpeskrue”, og den 1. august 1902 anløb postbåder for første gang Grenaa Havn. Den nye postbåd blev ligesom den forrige hjemmehørende på Anholt.
Den 7. marts 1903 kan man i Grenaa Avis læse at ”Postfører P. Petersen af Anholt har til Styrmand J. Norre af Aggersund solgt Galeasen ”Anna Elisabeth” for 7200 kr.”, altså den første “Anna Elisabeth”.Efter at Post Peter den 1. august 1912 ophørte med sejladsen Grenaa – Anholt, kan man i Grenaa Folketidende bl.a,  læse at ”Fhv. Postfører Petersen, Anholt har solgt Motorgaleasen  ”Anna Elisabeth” der tidligere gik paa Ruten Grenaa – Anholt til England for 10.500 kr. og her er det den anden “Anna Elisabeth”

En længere artikel kan læses i PHT nr. 1 og 3/2022

Af Erik Sørensen og brevet er gengivet med tilladelse fra ejeren Chris Oxholm

Læs også

Nyt spændende Anholt brev til min samling

Privatbefordret brev sendt fra Aarhus til Welædle Welwise N. C. Justesen Birkefogde på Anholt via …

Betaling af bærepenge på Anholt

Post Budet 1SBærepenge til Post Buddet på Anholt K.T. brev fra 1806 med påtegning om …

Nyt brev til min Grenaa samling

Jeg har netop fra en god ven erhvervet dette brev sendt fra J. Johansen (Ure …

COOKIE & PRIVATLIVSPOLITIK

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Vi bruger primært cookies til trafikmåling, log ind og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies