Østergade 1a Jacobi Jacobsen og 2 Olsens Gæstgiveri

Østergade 1a med cigarhandler Jacobi Jacobsen i døren til sin forretning. Østergade 1a var oprindelig en del af købmand A. Sørensens ejendom Østergade 1, men blev ved salget i 1914 udskilt fra købmandsgården og solgt til cigarhandler Jacobi Jacobsen, i 1934 blev ejendommen solgt til brødrene Amdi og Emil Lassen.
Tryk: Ægte foto (bromsølvpapir). Udgiver: Ukendt (formentlig Jacobi Jacobsen). Fotograf: Ukendt. (ikke postbehandlet)

Til højre ses Østergade 2 med ”O. Olsens Gæstgiveri”, nabohuset nr. 4 var også ejet af O. Olsen, men var lejet ud til en cigarhandler. Herefter ses Arnold Svenstrups skotøjsforretning nr. 6 og nr. 8 med glarmester Chr. Petersen. Huset lige før ejendommen i tre etager på venstre side, rummede i en årrække frem til 1934 byens første ”Biografteater”. Den 15. september 1934 åbnede ”Biografen” i Storegade og lokalerne i Østergade blev bygget om til butik og lejlighed. Den 21. december 1947 fik Grenaa endnu en biograf ”Kino”, der blev indrettet i Hotel Skandinaviens sal på Torvet.
Tryk: Lystryk. Udgiver: Rudolf Olsen Kunstforlag, Eneret. Nr. 6731. Fotograf: Rudolf Olsen Kunstforlag. (postbehandet 13.09.1934)

Herunder samme motiv som overfor, her dog manipuleret om til et vinterbillede med sne, og solgt som julekort.

Og her ses Rudolf Olsens originale foto der er brugt til de to postkort.

Bemærk at det er de samme personer og cykler på alle tre billeder.

Læs også

Så har vi igen mistet en af de helt store

Johnny Madsen, den folkekære multikunstner, er død i en alder af 73. Hans søn, Rasmus …

Nyt spændende Anholt brev til min samling

Privatbefordret brev sendt fra Aarhus til Welædle Welwise N. C. Justesen Birkefogde på Anholt via …

Betaling af bærepenge på Anholt

Post Budet 1SBærepenge til Post Buddet på Anholt K.T. brev fra 1806 med påtegning om …

COOKIE & PRIVATLIVSPOLITIK

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Vi bruger primært cookies til trafikmåling, log ind og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies