Strækningen Ryomgaard – Gjerrild åbnede den 5/12 1911 og bureauet åbnede 1/1 1912, og den 26/6 1917 åbnede strækningen Gjerrild – Grenaa.
Det viste postkort som jeg lige har fået til min samling, viser arbejdet ved Tornled med at anlægge strækningen mellem Grenaa og Gjerrild.
Postkortet er afsendt fra Gjerrild den 28/11 1915, altså ca. 5 måneder efter opstarten af anlæggelsen.
På postkortet ses smalsporsbane med de hestetrukne tipvogne, der blev brugt i forbindelse med anlæggelse af banen. Hestene blev senere udskifter med et smalsporslokomotiv.
Asger Christiansen der har skrevet bogen “Gjerrildbanen – en rejse gennem Norddjurs” oplyser at:
Ved at sammenligne med andre fotos tør jeg påstå, at det er ingeniør Axel Rambøll, der står yderst til venstre han blev senere stadsingeniør i Århus 1930-1950. Rambøll var leder af anlægsarbejdet Gjerrild-Grenaa.
Bogen om Gjerrildbanen der udkom kort før jul 2017 har allerede solgt over 1500 eksemplarer, men kan kan stadig købes selv om restoplaget efterhånden er ret lille.

Grenaa Posthistorie grenaa postkort, posthistorie, hjemstavn filateli, filateli, literatur…
