World Stamp Show ifølge Erik Sørensen

Hornslet Frimærkeklub har inviteret mig til, at fortælle om vores filatelistiske rejseoplevelse til World Stamp Show i NY. Her var jeg sammen med syv andre på mit livs største filatelistiske rejse, som I måske allerede har læst om i Djurslandsklubbernes fælles klubblad: Hornet (efteråret 2016) – hvis ikke og har interesse kan i læse mit indlæg herunder tesaseren til mit indlæg i Hornslet Frimærkeklub, 19. oktober 2016 – se mere…

HORNET

Torsdag den 26. maj kl. 07,00 sad fire forventningsfulde filatelister Torben Malm, Otto Kjærgaard, Søren Jensen og jeg i Ålborg lufthavn, og ventede på at blive fløjet til Kastrup, hvor vi skulle mødes med Thomas Hilkjær, Tom Lauridsen, Ib Krarup og hans kone Tine Manly, for sammen at flyve til New York kl. 11,30 hvor vi skulle over at se World Stamp Show NY2016.

Efter otte en halv times flyvning landede vi New York kl. 12.55 lokal tid, og efter en omfattende sikkerheds kontrol, hvor vi både skulle havde taget fingeraftryk og fotograferes blev vi alle lukket ind i det forjættede land, og var nu klar til at indtage New York.

Da udstillingen først åbnede lørdag, blev resten torsdag og hele fredag blev brugt til at opleve New York. Hvor en af de store oplevelser var at stå ved  Ground Zero mindesmærkerne, og Ground Zero New Building.

Lørdag morgen begav vi os så til World Stamp Show NY2016 i det store Jacob K. Javits Convention Center  i New York. Selve  centeret er på 78.000 m2 og frimærkeudstillingen fyldte 58.000 m2, med over 200 postvæsner og handlere og 4.146 rammer (altså lidt større end Hornslet 20-16).

Sammenlagt brugte vi godt to dage på at se udstillingen og besøge handlerne. For mig, som samler posthistorie, var handlerne lidt af en skuffelse, eller som Otto sagde, det var ligesom at gå ind i en slagterforretning for at købe snus. Men for samlere af frimærker var der et stort udvalg.

De resterende  dage brugte vi på at udforske byen New York, hvor Otto, Søren og Thomas fungerede som guider, da de alle havde besøgt byen før. Vi fik set en lang række af alle de kendte bygninger og pladser , som vi før kun havde set på TV eller læst og hørt om.

At beskrive alle de oplevelser turen gav, vil være umuligt, på den plads der til rådighed her.

Men hvis du har lyst til at høre mere om turen, USA og i særdeleshed New York, så kan jeg anbefale Søren Jensens foredrag på Højskolen i den kommende sæson, her vil han  også fortælle om  turen.

Hvis du har lyst, kan du se nogle få, af de ca. 700 billeder jeg tog på turen her

Erik Sørensen

 

Læs også

Vidste du at man kunne komme i fængsel hvis ens barn forsømte skolen?

Hvis ikke, så læs engang indholdet af dette brev der er sendt fra Gjerrild Hemmed …

Seneste nyerhvervelse til mit Anholt eksponat

Det er godt at have gode venner, også når man samler Posthistorie.For nyligt har jeg …

Aarhusvej som den så ud i 1911

Et andet af postkortene fra postkortets dag i lørdag er dette der viser Aarhusvej set …

COOKIE & PRIVATLIVSPOLITIK

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Vi bruger primært cookies til trafikmåling, log ind og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies