Nyt brev til min Grenaa samling

Jeg har netop fra en god ven erhvervet dette brev sendt fra J. Johansen (Ure og smykker) Main Street, Brigham City, Utan den 1. marts 1892 til Karen Nikolaisen, Lundbæk Aalsrode ved Grenaa. Brevet er transitstemplet på bagsiden i New York den 5. marts 1892 og allerede ankommet til Grenaa hvor der er ankomststempler den 18. marts.
Fantastisk at man i 1892 kunne sende et brev inde fra midten af USA og til Grenaa på kun 17 dage, hvilket man knap nok kan fra København til Grenaa i dag.
Frimærket er annulleret med et lokalt fremstillet stempel og sidestemplet i BOX ELDER den 1. marts 1892.

Det kunne jo tænkes at J. Johansen med det danskklingende navn var udvandret her fra lokalområdet, så hvis nogen har kendskab til denne Johansen kan jeg kontaktes på:

Historien om Johannes (John) Johansen

Min gode ven Anders Jørgensen i Frederikshavn løste gåden om John Johansen på rekord tid, for som han så rigtigt skriver:
Det er da vist godt, at jeg også interesserer mig for Slægtsforskning og de religiøse strømninger i 1800-tallets Danmark.

“Vores” ven J. Johansen er født som Johannes Johansen – og så var det jo bekvemt at ændre det til John Johansen.

Han er født 8. marts (i kirkebogen står der godt nok den 7. marts) 1863 i Them (Skanderborg Amt). Han udvandrede 17. oktober 1884 fra Aarhus med skibet City of Berlin.
Han blev mormon den 12. januar 1880.

Nedenfor indsætter jeg lige et billede fra “slægtstræet” og her kan du også et lille foto af ham.

Her ses et billede af John (Johannes) Johansen

Her er hans døds attest fra Brigham City i USA hvor han døde den 5. april 1829.

Det viste eksempel viser, hvorledes komplekse problemer inden for posthistorien kan løses i fællesskab af posthistorikere med forskellig viden og kompetencer.

NB: det er for resten også et af emnerne på Djurslands Filatelistiske Højskole i den kommende sæson 2024/2025.
Se hele højskoleprogrammet i kalenderen her

Læs også

Nyt spændende Anholt brev til min samling

Privatbefordret brev sendt fra Aarhus til Welædle Welwise N. C. Justesen Birkefogde på Anholt via …

Betaling af bærepenge på Anholt

Post Budet 1SBærepenge til Post Buddet på Anholt K.T. brev fra 1806 med påtegning om …

Rutebilpakke

Jeg mangler hjælp til disse 2 følgebreve til en “Rutebilpakke”, afsendt fra Ørum Djurs (fremgår …

COOKIE & PRIVATLIVSPOLITIK

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Vi bruger primært cookies til trafikmåling, log ind og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies