Jeg har lige erhvervet dette usædvanlige og dejlige postkort med motiv fra Grenaa Havn.
Se større billede her
Men postkortet der er sendt fra Grenaa Havn til Algir (Algier) den 6/2 1914, hvor det er ankommet den 17/2 1914, har rejst nogle spørgsmål som jeg gerne vil have hjælp til at løse.
Postkortet der via en agent J. Crispo i Algier er afsendt af Peter Larsen, Grenaa Havn til Thomas Madsen ombord på skibet ”Dagmar”. Men da ”Dagmar” den 17/2 imidlertid igen er afsejlet fra Algier er postkortet her blevet omadresseret til Leghorn (Livorno) i Italien.
Motivet er fra en ”Afholds-Fest ved Grenaa-Havn” på området overfor afholdslogen Ankerstjernens ”Afholdsrestauration”, Havneplads 13. Senere kendt som ”Hotel Ankerstjernen” og nu ”Hotel Crone”.
Læs mere om ”Hotel Ankerstejernen” i bogen Afholdshoteller i Grenaa af Henning Sørensen.
Festen må, da de besøgende er i sommertøj, være afholdt i sommeren 1913.
Postkortet er frankeret med 2 stk. 5 øres bølgelinie frimærker (AFA nr. 64) der blev udgivet 24/6 1912 og postkortet er sendt den 6/2 1914.
Spørgsmål:
- Hvem kender noget til Peter Larsen og Thomas Madsen
- Hvem kender noget til Afholds festen ven Grenaa Havn omkring 1913.
Hvis du kan hjælpe, høre jeg gerne fra dig.