Badehotellet “Grenaa Strand”

Nu hvor TV2 igen er begyndt at sende “Badehotellet” om mandagen, vil det jo nok være relevant med et par postkort der viser “Grenaa Badehotel” som det så ud både udvendig og indvendig ved åbningen i 1914.

Badehotellet “Grenaa Strand” der blev opført af et aktieselskab med A. Thykier som formand, og med M. C. Thoft som arkitekt, blev indviet den 5. juli 1914.

Badehotellet ”Grenaa Strand” fotograferet af fotograf J. P. Christiansen  på selve indvielses dagen. Fotograf Christiansen, der havde atelier i Kannikegade, fremstillede en mængde postkortbilleder, som han solgte for 2,75 kr. for 12 stk., og hans lidt voldsomme påtegning fortæller klart, at dette billede er fra 5. juli 1914, altså indvielses dagen, hvor der var stor fest med middag for aktionærerne i det selskab, der byggede hotellet.

De uniformerede cyklister, der passerer den nye gangbro, som var bygget af hotellet, så gæsterne let kunne komme over på stranden, er ikke identificerende med bestemthed, men det menes, at bogstaverne R. A. R. står for “Randers Amts Rekylkorps”, og skytterne er nok på vej til øvelse, i strand og hedearealerne. Danmark mobiliserede for øvrigt 3. juli 1914.

 

 

De to nederste postkort viser Badehotellet “Grenaa Strand”  indefra, og hvem ved, måske er det fru Fjeldsø der sidder ved bordet og venter på sin kaffe.

 

Læs også

Seneste nyerhvervelse til mit Anholt eksponat

Det er godt at have gode venner, også når man samler Posthistorie.For nyligt har jeg …

Aarhusvej som den så ud i 1911

Et andet af postkortene fra postkortets dag i lørdag er dette der viser Aarhusvej set …

Købmand og Farvehandler J. Pedersen

Da jeg for et par år siden erhvervede mig og senere viste postkortet med Farvehandler …

COOKIE & PRIVATLIVSPOLITIK

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Vi bruger primært cookies til trafikmåling, log ind og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies